News


Bramidan hædret med Initiativpris fra Dansk Industri

22 oktober 2018

En særlig indsats for at skabe vækst og arbejdsplader i lokalområdet var en del af begrundelsen for, at Dansk Industri valgte Bramidan til at modtage DI's Initiativpris 2018.

Vi har hos Bramidan i flere år arbejdet målrettet på at opbygge, det vi selv betegner som fremtidens fabrik, her i Bramming, og mandag eftermiddag blev det belønnet med DI Sydvestjyllands Initiativpris.

En konkurrencedygtig virksomhed - "Fremtidens fabrik"

Ifølge Dansk Industri får vi prisen, fordi vi har gjort en særlig indsats for at skabe vækst og arbejdspladser i lokalområdet. Det er sket ved omfattende investeringer gennem flere år i automatisering, robotter og digitalisering.  Målet har været at fastholde en konkurrencedygtig fremstillingsvirksomhed i Danmark med lave omkostninger på de produkter som sælges i hele verden.

Bramidans vokseværk har været bemærkelsesværdig og det har vakt opmærksomhed, nu også uden for bygrænsen. Den målrettet indsats for at skabe vækst i virksomheden og i lokalsamfundet gør at Bramidan i allerhøjeste grad er værdige til DI’s Initiativpris.

— Jens Damgaard, Formand for DI Sydvestjylland + CEO Vestfrost A/S

Hans Lautrup Rema 1000 in front of Bramidan baler

Antallet af medarbejdere fordoblet

Et vidnesbyrd om væksten i virksomheden er at vi siden år 2000 har fordoblet antallet af medarbejdere i Danmark til nu omkring 90 ansatte og øget omsætningen til det femdobbelte. Dengang var vi fokuseret på hjemmemarkedet og nærmarkederne. I dag eksporterer vi 95 procent af produktionen og er tilstede på stort set alle kontinenter – bl.a. med et datterselskab i Chicago i USA på seks mand og en række salgsselskaber i Europa.

Prisen blev uddelt mandag eftermiddag her på virksomheden af formand Jens Damgaard, DI Sydvestjylland og borgmester Jesper Frost Rasmussen Esbjerg Kommune.

Stort tillykke til Bramidan med prisen - den er fuld fortjent.

— Jesper Frost Rasmussen, Borgmester Esbjerg Kommune

Hans Lautrup Rema 1000 in front of Bramidan baler

Digital servicering af kunderne

Henrik Dueholm Madsen fortæller at investeringerne i fremtidens fabrik næste år og i 2020 bliver de største i virksomhedens historie.

"Vi fortsætter derudover med digitaliseringen og udfordrer dermed vores egen forretningsmodel. Det vil sige at den digitale servicering af kunderne kommer til at fylde endnu mere, siger han. En af de største udfordringer i dag for Bramidan er at skaffe tilstrækkeligt med kvalificeret arbejdskraft.

"Arbejdsløsheden blandt f.eks. smede og robotoperatører i vores område er nærmest lig nul, og derfor har vi været nødt til at ansætte smedeuddannede fra Polen, siger Henrik Dueholm Madsen.

Vi har arbejdet med en mangeårig og langsigtet strategi om at bygge fremtidens fabrik her i Bramming. Derfor er vi stolte af Initiativprisen.

— Henrik Dueholm Madsen, CEO Bramidan A/S

Hans Lautrup Rema 1000 in front of Bramidan baler

Fremtidens arbejdskraft findes i folkeskolerne

Det er også en del af baggrunden for at Bramidan i samarbejde med en række andre lokale virksomheder gør en særlig indsats for skabe interesse for at arbejde i en moderne industrivirksomhed hos fremtidens arbejdskraft – nemlig de ældste klasser i de lokale folkeskoler. Eleverne kommer på besøg på virksomheden og kan også prøve en enkelt arbejdsdag.

Bramidan er i dag ejet af investeringsfonden Blue Equity sammen med direktøren og de ledende medarbejdere i Danmark og udlandet.

Fakta om initiativprisen

InitiativPrisen uddeles som en hyldest til virkelysten, kreativiteten og skabertrangen blandt de mindre og mellemstore virksomheder i DI's medlemskreds. Det er virksomheder som på en eller anden måde kan fremhæves og fremstå som en god og inspirerende rollemodel for andre erhvervsledere. Vinderen af InitiativPrisen 2018 i Sydvestjylland dyster senere på året mod InitiativPrisvindere fra DI’s øvrige 18 regionalforeninger om den landsdækkende InitiativPris, som uddeles i januar 2019 på DI’s SMV-konference.

keyboard_arrow_up