Detail handel medium butikker - superbrugsen

En stor hjælp i hverdagen

Ballepressere har længe været en del af hverdagen i SuperBrugsen Graasten i Sydjylland, og man har nu taget den tredje Bramidan ballepresser i anvendelse indenfor 25 år.

Udfordringer

  • stop Hurtig bortskaffelse af affald
  • stop Strenge affaldspolitikker
  • stop Miljømæssige hensyn

Valgte maskiner

Vertikale pressere model X10 og X30

Ballevægt:

X10 = 80-110 kg - blødt plast

X30 = 280-350 kg - pap

Fordele

  • done Hurtig udpaking af varer til butikken
  • done Ryddelige gange
  • done Øget genbrug af affaldsmaterialer

Icon_BenefitsThumbsUp_1500x1500

Ballepresser - en stor hjælp i hverdagen

Det står klart med det samme, at Bjarne Andersen, Uddeler i SuperBrugsen Graasten, er en meget travl mand. Han er tydeligvis målrettet, taler hurtigt og har et øje på alting, mens han bevæger sig gennem forretningen. I bæltet hænger telefonen, som ringer med jævne mellemrum.

"Som du kan se, har vi aldrig fred og ro," siger han med et smil efter et kort telefonopkald, og viser vej til varemodtagelsen. Lige indenfor døren står to Bramidan ballepressere, en model X10 fra 2004 til plastaffald, og en X30 fra 2007 til pap.

Hurtig håndtering

Bjarne Andersen har været ansat i forretningen siden 1970 og har set den vokse fra kun få ansatte til de nuværende 55. Gennem alle disse år har affald hele tiden været en del af en daglig drift, som kendetegnes ved et højt tempo. Varer bliver straks pakket ud og placeret på hylder i butikken, før de forhåbentlig finder vej til indkøbskurvene så hurtigt som muligt.

Ballepresserne gør det nemmere for SuperBrugsen at håndtere deres affald, men før de købte den første ballepresser, var situationen en anden.

Medarbejder fra SuperBrugsen fylder Bramidan ballepresser med pap

"I 1970'erne smed vi pap ind i et specielt rum, som blev tømt en gang om ugen af affaldsselskabet. Sådan gjorde vi, indtil vi købte vores første Bramidan ballepresser i midten af 1980'erne. Vi havde den ballepresser i mange år, og vi var ekstremt tilfredse med den," siger Bjarne Andersen.

Affaldet er væk med det samme

Gennem årene er affaldsmængden øget betragteligt. Derudover er kravene til affaldshåndtering nu strengere både med hensyn til miljøet og økonomien. Varer leveres to gange om ugen, godt beskyttet af forskellige typer emballage. Derefter pakkes varerne ud og flyttes til butiksområdet eller lageret.

"I øjeblikket laver vi syv eller otte papballer og en plastballe om ugen. Ballepresserne er vældig nemme at betjene og effektive, fordi vi kan få affaldet af vejen med det samme. Både pap og plastik indsamles til genanvendelse," forklarer Bjarne Andersen og tilføjer, at blandet affald fra bageren og slagterafdelingen ikke komprimeres, fordi man ønsker at holde pap- og plastaffaldet "rent".

Begge ballepressere er lejet med en fuld-serviceaftale og vedligeholdes af Bramidans egne teknikere. Det er indlysende, at disse ballepressere er en stor hjælp, og Bjarne Andersen kan ikke forstille sig at skulle arbejde videre uden dem.

"En verden uden ballepressere? Jeg ville ikke vide, hvordan jeg skulle komme af med alt det affald," siger han.

I øjeblikket laver vi syv eller otte papballer og en plastballe hver uge.

— Bjarne Andersen, Uddeler, SuperBrugsen Graasten

Fakta om:

SuperBrugsen

SuperBrugsen er en af de førende supermarkedskæder i Danmark med mere end 300 forretninger i hele landet. Kæden er ejet af COOP Danmark.

Logo SuperBrugsen

SuperBrugsen logo

Fakta om:

SuperBrugsen

SuperBrugsen er en af de førende supermarkedskæder i Danmark med mere end 300 forretninger i hele landet. Kæden er ejet af COOP Danmark.

Hvis du har spørgsmål, tøv ikke med at kontakte os.

phone   7517 3266
mail  salg@bramidan.dk


Leder du efter en alternativ affaldsløsning?
Se hele vores produktprogram her

Udfyld og send formularen, så vil vi kontakte dig hurtigst muligt.

keyboard_arrow_up