Brugte ballepressere – En omkostningseffektiv løsning

Brugte ballepressere med lang levetid
Ligesom vi brænder for at optimere genanvendelsen af affald, tror vi også på at forlænge levetiden på vores maskiner. Bramidans ballepressere er bygget til at holde, og derfor giver det mening at genbruge dem, når de stadig har mange års drift tilbage. Med en brugt ballepresser får du en robust, langtidsholdbar løsning uden at gå på kompromis med kvalitet eller funktionalitet – og samtidig til en mere fleksibel pris.
Vi hjælper dig med at vælge den rette brugte ballepresser og hjælper med installationen, så du hurtigt og problemfrit kan komme i gang. Vores lager opdateres løbende med forskellige modeller, der matcher forskellige behov inden for affaldshåndtering.
Da tilgængeligheden ændrer sig løbende, anbefaler vi, at du kontakter os ved spørgsmål.
Kontakt os for at høre mere om vores udvalg af brugte ballepressere til salg
Klargjort med fokus på kvalitet, sikkerhed og holdbarhed
Vores erfarne teknikere gennemgår hele maskinen – både mekanisk og elektrisk – og udskifter sliddele, efterspænder, opdaterer software (hvis relevant) og tester nøje alle funktioner. Vi sikrer, at presseevnen, dørmekanismer og sikkerhedssensorer fungerer optimalt, og at maskinen opfylder gældende krav og CE-mærkning. Hvis kunden ønsker det, monterer vi desuden et kommunikationsmodul, der gør det muligt at tilkoble BRA-IN – vores IoT-system til affaldsmonitorering. BRA-IN giver adgang til fjernsupport, overvågning og datadrevet optimering af driften.
Med en brugt ballepresser fra Bramidan får du ikke en tilfældig brugt maskine – du får en kvalitetsløsning, som er professionelt serviceret og klar til mange års effektiv drift.
Driftsikker fra dag ét
Når du vælger en brugt affaldspresser, får du en løsning, der er klar til at indgå i din daglige drift fra første dag. Alle maskiner er funktionstestede, så de kan levere en høj driftssikkerhed. Vi ved, hvor vigtigt det er, at din affaldshåndtering fungerer problemfrit.
Brugte ballepressere – et ansvarligt valg
At vælge en brugt ballepresser handler ikke kun om pris. Det er også et bevidst valg om at forlænge levetiden på eksisterende ressourcer og reducere affald i produktionskæden. Ved at genbruge en maskine mindsker du behovet for nyproduktion, sparer energi og hjælper med at sænke CO2-udledningen – uden at gå på kompromis med kvaliteten.
Hos Bramidan tror vi på, at ansvarlig ressourceanvendelse starter med omtanke, derfor er vi stolte af at kunne tilbyde et sortiment af brugte ballepressere, der forlænger maskinernes livscyklus og understøtter en mere cirkulær økonomi.
Når du vælger en brugt ballepresser, vælger du både en omkostningseffektiv og ansvarlig løsning.
FAQ: Ofte stillede spørgsmål
Har du spørgsmål? Kontakt os i dag







