Komprimator – effektiv komprimering af store affaldsmængder
I denne artikel får du en praktisk guide til komprimatorer, hvor vi gennemgår, hvordan de fungerer, hvilke fordele de giver, og hvordan du vælger den rette løsning til din virksomhed.
Du får også indsigt i forskellen mellem stationære og mobile komprimatorer samt hvornår en komprimator kan være det bedste valg til din affaldshåndtering.
Restaffald, plast, pap og andet produktionsaffald fylder hurtigt i almindelige containere og kræver hyppigere tømninger. En komprimator reducerer affaldsvolumen og optimerer både drift, økonomi og logistik.
I denne artikel gennemgår vi:
- Hvad er en komprimator
- Hvordan fungerer en komprimator
- Forskellen på stationær og mobil komprimator
- Fordele og økonomi
- Komprimator vs. ballepresser
- Hvornår løsningen giver mening
Hvad er en komprimator?
En komprimator er en maskine, der komprimerer affaldet direkte ind i en container ved hjælp af hydraulisk tryk.
Formålet er at reducere affaldets volumen og dermed mindske behovet for transport og tømning.
En komprimator anvendes typisk til følgende affaldstyper:

Hvordan fungerer en komprimator?
Her følger en forklaring på komprimatorprocessen:
Affald fyldes i ifyldningsåbningen
Ifyldning kan foregå på flere måder. Det kan fyldes i manuelt – enten fra jordniveau eller fra en rampe.
Man kan også anvende minicontainere til internt at samle og fragte affaldet, og ved hjælp af et integreret tømmesystem på komprimatoren – eller et tømmesystem monteret på en rampe – tømme disse minicontainere. Andre ifyldningsmuligheder såsom gennem en vægtragt kan også være en mulighed.
Pressecylinderen aktiveres
Når affaldet er i ifyldningsåbningen, aktiveres komprimatorens hydrauliske pressecylinder. Pressepladen bevæger sig frem og presser materialet ind i containeren.
Materialet komprimeres direkte i containeren
Komprimatoren presser affaldet sammen og skubber det direkte ind i containeren. Ved at komprimere materialet under højt tryk reduceres affaldets volumen betydeligt, hvilket giver en mere effektiv udnyttelse af containerens kapacitet.
Containeren fyldes med tæt komprimeret affald
Efter flere komprimeringscyklusser fyldes containeren gradvist med tæt komprimeret affald.
Typisk sættes en fuldmelding/notifikation op, så der gives besked når komprimatoren er 75-80% fuld og der skal rekvireres tømning af komprimatoren.
Resultatet er en væsentlig volumenreduktion – ofte op til 75 %.
Se en komprimator i drift lige her
Stationær eller mobil komprimator?
Det kan være affaldsmængden, pladsforholdene, men måske især lokale produktionsbehov og set-up, der i sidste ende afgør, hvad der en den rigtige løsning

Stationær komprimator
Fordele ved en stationær komprimator
Ideel til store, kontinuerlige affaldsmængder
En stationær komprimator er særligt velegnet til virksomheder med store og kontinuerlige affaldsmængder, hvor behovet for intern/manuel håndtering af affaldet ønskes minimeret.
Højere komprimeringskraft
En stationær komprimator – afhængig af model – har typisk et højere pressetryk end den mobile, hvilket gør den velegnet til kraftigere og større affald, f.eks. produktionsspild, karton og store mængder pap, restaffald mv.
Fleksibel containerstørrelse
Med en stationær komprimator kan containerstørrelsen tilpasses de fysiske forhold der er på installationsstedet og til det behov der måtte være for at optimere logistikken. Samtidig kan containeren – hvis man har anskaffet en ekstra – skiftes hurtigt, så der kun opstår kort ventetid i forbindelse med tømning af container.
Effektiv ved industriel drift
En stationær komprimator er udviklet til krævende erhvervsmiljøer og fungerer stabilt i industriel drift, hvor effektiv affaldshåndtering er en vigtig del af den daglige logistik.
Mobil komprimator (komprimatorcontainer)
Fordele ved en mobil komprimator
Minimal installation
En mobil komprimator kræver kun begrænset installation, da komprimeringsenheden og containeren er samlet i én løsning.
Det gør en mobil komprimator nem at implementere uden større ændringer i virksomhedens eksisterende affaldsområde.
Fleksibel placering
En mobil komprimator kan placeres forskellige steder på virksomhedens område afhængigt af behov og pladsforhold. Der kræves kun adgang til strømforsyning.
Den fleksible placering gør det muligt at tilpasse affaldshåndteringen til den daglige drift og logistik.
Alsidig anvendelse
Mobilkomprimatoren kan anvendes til mange forskellige affaldstyper; såsom restaffald, pap og papir, plast, organisk (vådt) affald og andre fraktioner.
Pladsbesparelse
Mobilkomprimatoren er perfekt, hvor pladsen er begrænset, f.eks. bag butikker, ved lagerhaller eller på byggepladser.
Robust og nem at vedligeholde
Den mobile komprimator er designet til udendørs brug under alle vejrforhold og har forholdsvis få sliddele for at minimere vedligehold.
Spar på transportomkostninger
En fyldt mobilkomprimator indeholder typisk cirka 3 tons pap og cirka 5-6 tons restaffald – naturligvis afhængigt af affaldet. I en 20 m3 container med løst sammenfoldet pap, vil man typisk have 600-650 kg pap. Det vil sige at du med en mobilkomprimator kun behøver tømme én gang for hver 5 tømninger ved en almindelig 20 m3 container. På den måde spares der på transportomkostninger og afhængigt af setup kan det medvirke til at reducere relaterede CO2e emissioner.
Se vores udvalg af mobile komprimatorer her
Fordele ved en komprimator
- Op til 75 % volumenreduktion
- Interne besparelser på håndtering af affald
- Reducerer behovet for containerudskiftning og afhentning
- Færre transporter
- Lavere transportomkostninger
- Kan medvirke til lavere CO2e-udledning
- Bedre hygiejne
- Struktur og orden omkring affaldsområdet.

Hvornår bør man vælge en komprimator?
Ved at komprimere affaldet direkte i containeren kan en komprimator reducere volumen betydeligt og dermed mindske behovet for hyppige afhentninger.
Det kan være en fordel for virksomheder, hvor transportomkostninger og logistik spiller en stor rolle i affaldshåndteringen.
Hvis affaldet derimod består af rene og sortérbare materialer som pap eller plast, kan en ballepresser ofte være en mere relevant løsning. En ballepresser komprimerer materialet til tætte baller, der er lettere at håndtere og som samtidig kan have en højere genanvendelsesværdi.
Læs om vores ballepressere her.
Prisen på en komprimator afhænger af
- Type (stationær eller mobil)
- Komprimeringskraft
- Containerstørrelse
- Installation
- Serviceaftale
Mange virksomheder oplever, at investeringen tjener sig hjem via
- Lavere interne håndteringsomkostninger
- Færre afhentninger
- Lavere transportudgifter
- Reducerede affaldsgebyrer
Intelligent affaldshåndtering med BRA-IN
Det giver mulighed for at planlægge og optimere afhentninger mere præcist, så unødvendige transporter undgås.
Samtidig giver systemet dokumentation for effektiviteten i affaldshåndteringen og gør det lettere at identificere områder, hvor driften kan forbedres.
Tilsammen skaber det et solidt grundlag for en mere datadrevet og effektiv håndtering af affald.
Læs mere om BRA-IN til komprimatorer her.

FAQ om komprimatorer
Hvad er en komprimator?
En komprimator er en hydraulisk maskine, der komprimerer affald direkte i en container for at reducere affaldets volumen. Ved at presse affaldet sammen fyldes containeren mere effektivt, hvilket kan reducere behovet for hyppige afhentninger og gøre affaldshåndteringen mere effektiv i virksomheder med store affaldsmængder.
Hvor meget reducerer en komprimator affald?
En komprimator kan typisk reducere affaldsvolumen med op til 80 %, afhængigt af affaldstype og komprimatorens kapacitet. Ved at komprimere affald direkte i containeren udnyttes pladsen bedre, hvilket betyder færre tømninger og en mere effektiv affaldslogistik.
Hvad er forskellen på en stationær og mobil komprimator?
En stationær komprimator har en fast presseenhed, mens containeren kan udskiftes separat ved tømning. En mobil komprimator kombinerer derimod presseenhed og container i én samlet enhed, som udskiftes som helhed, når den er fuld.
Har du spørgsmål? Kontakt os i dag








