Detail handel medium butikker - ace hardware
Ace Hardware udskiftede gammel presser og fik lavere serviceomkostninger
Det var vigtigt for Ace Hardware med en pålidelig affaldsløsning. Derfor indkøbte de en X25 ballepresser fra Bramidan.
Pålidelig pappresser med nem vedligeholdelse
Olsons´s Ace Hardware overtog en gammel vertikal ballepresser, der var placeret i den detailhandelsforretning i Chicago, som de erhvervede sig. Da den gamle "Muncher" presser imidlertid krævede hyppig vedligeholdelse og nye reservedele, besluttede direktør Dan Olsen at indkøbe en ny vertikal ballepresser.
Begrænset plads krævede en kompakt ballepresser
Det gik dog hurtigt op for Dan Olson, at antallet af leverandører, når det drejer sig om den ønskede kompakte ballepresser, var meget begrænset. Ikke desto mindre fandt han frem til Bramidans udvalg af ballepresssere gennem online research. I samarbejde med SC Environmental, som er en lokal renovatør, anbefalede Bramidan ham en X25 ballepresser, som var en rigtig fin løsning for dem.
En pålidelig affaldsløsning i mange år
Med den nye ballepresser kan Olson´s Ace Hardware forvente en pålidelig affaldsløsning i de næste 10-15 år; uden de store reparations- eller serviceomkostninger. Det er en ballepresser, der gør det muligt at effektivisere og få en hurtig affaldshåndtering samtidig med, at den er nem at betjene. På nuværende tidspunkt er den installerede X25 presser i stand til at producere en papballe med meget høj densitet og en vægt på 270 kg. Dan Olson udtrykker sin tilfredshed med den nye vertikale ballepresser og installationen fra SC Environmental: "Model X25 er perfekt til vores behov, derudover var jeg meget imponeret over måden, hvorpå jeres team var i stand til at fjerne den gamle presser".
Lavt støjniveau og øget sikkerhed for medarbejderne
Et argument mere, der ledte til købet af ballepresseren, var det meget lave støjniveau sammenlignet med niveauet ved den tidligere presser. Førhen kunne handlende kunder i butikken høre presseren, når den kørte ude i lagerrummet. Nu udføres komprimeringen af pap med et støjniveau på ca. 60 db. Der er ikke længere forstyrrende lyde i butiksområdet, og medarbejderne hos Olson´s Ace Hardware er endda i stand til at føre en samtale, mens de betjener maskinen.
Ballepresseren er desuden en meget sikker maskine, da der ikke er nogen åbne sprækker, og ingen steder man kan komme i klemme. Udover øget sikkerhed er affaldspresseren udstyret med et udsmidersystem, der betjenes med en sikker to-hånds betjening placeret på siden af maskinen.
X25 ballepresseren er perfekt til vores behov. Derudover var jeg meget imponeret over måden, hvorpå jeres team var i stand til at fjerne vores gamle presser.
— Dan Olson, Direktør, Olson’s Ace Hardware, Chicago
Hvis du har spørgsmål, tøv ikke med at kontakte os.
phone 7517 3266
mail salg@bramidan.dk
Leder du efter en alternativ affaldsløsning?
Se hele vores produktprogram her
Udfyld og send formularen, så vil vi kontakte dig hurtigst muligt.