Industri & produktion - Rewair
RewAir sparer en time om dagen på affaldshåndtering
Dyr og tidskrævende affaldshåndtering fik RewAir til at overveje andre muligheder. Med deres nuværende ballepresserløsning sparer man både omkostninger og tid.
60 tons affald årligt
Den glasfiber, der indgår i produktionen, ankommer til fabrikken i Haderslev i store ruller sammen med et mellemlægspapir, som beskytter glasfiberen, indtil den skal bruges. Rullen placeres på en skæremaskine, og når glasfiberen er blevet rullet ud og skåret til, ligger mellemlægspapiret tilbage og skal fjernes fra produktionsområdet. I alt genererer produktionen ca. 60 tons papir- og papaffald om året.
"Papiret fylder temmeligt meget, og vi fyldte tidligere en udendørs container på ca. 20 m³ fem til seks gange om måneden. Vi indså på et tidspunkt, at der fulgte for meget arbejde og for mange udgifter med papiraffaldet," beretter Lagerchef Erling Andersen.
Derfor begyndte RewAir at undesøge, om der var en bedre og billigere måde at håndtere affaldet på, og gik på internettet for at se hvilke løsninger, der var på markedet. Erling Andersen fandt Bramidans hjemmeside og kiggede nærmere på firmaets ballepressere.
"Efter en snak med Bramidan besluttede vi at få en af deres ballepressere på prøve. Det viste sig hurtigt at være en god idé," fortæller han.
Mere fri plads i produktionsområdet
Virksomheden besluttede at købe en X30, som er velegnet til at komprimere store mængder affald, og laver baller på ca. 300 kg. Maskinen blev installeret ved årsskiftet 2008-2009 og har hurtigt vist sin værdi.
"Nu samler vi papiret for enden af produktionslinien og smider det direkte i ballepresseren. Vi har brug for meget plads i produktionen, og derfor er det perfekt, at vi kan få affaldet væk med det samme. Det giver også et pænt og ordentligt produktionsområde uden rod, og samtidig sparer vi tid, fordi vi ikke længere skal gå udenfor med affaldet," siger Erling Andersen, som anslår at RewAir i alt sparer en time om dagen på sin affaldshåndtering sammenlignet med før.
Betalt på tre år
Ud over den tidsmæssige besparelse har RewAir nu også fået nemmere ved at komme af med papiraffaldet. Hvor det tidligere kostede penge at få kørt det væk, bliver affaldet idag afhentet uden yderligere omkostninger og går til genbrug.
"Ballepresseren er en god løsning, og alt i alt løber økonomien fint rundt fordi vi sparer både tid og omkostninger. Vi regner med en tilbagebetalingstid på ballepresseren på tre år, måske mindre," slutter Erling Andersen.
Ballepresseren er en god løsning, og alt i alt løber økonomien fint rundt, fordi vi sparer både tid og omkostninger.
— Erling Andersen, Lagerchef, RewAir
Hvis du har spørgsmål, tøv ikke med at kontakte os.
phone 7517 3266
mail salg@bramidan.dk
Leder du efter en alternativ affaldsløsning?
Se hele vores produktprogram her
Udfyld og send formularen, så vil vi kontakte dig hurtigst muligt.