INDUSTRI & PRODUKTION - frontpac

Hos FrontPac er driftssikker og kontinuerlig affaldskomprimering nødvendigt 24-7. Det klarer 2 skruekomprimatorer!

Emballagefabrikanten FontPac har produktion igang døgnet rundt. Derfor er det absolut vigtigt med et stabilt og driftssikkert flow i håndteringen af papaffaldet fra produktionen. Det har de nu fået med 2 stabile SPN skruekomprimatorer. Samtidig giver det ro i maven, at de har en fast aftale om 4 årlige besøg af Bramidans serviceteknikere.

UDFORDRINGER

  • stopUstabil komprimering og risiko for driftsforstyrrelser
  • stopKæmpe volumen af restaffald fra produktionen
  • stopKortvarig holdbarhed af maskiner til komprimering

VALGTE MASKINER

2 stationære skruekomprimatorer model SPN, stærkt kammer med ribber

Kapacitet: 16-30 m3 i containeren

Tilvalg: Papopriver (øger tømningsvægt)

FORDELE

  • doneSikkerhed for kontinuerlig affaldskomprimering 24-7
  • doneLastvægt i containerdelen maximeret med BRA-IN Link
  • doneFærre tømninger og dermed mindre CO2 udledning

Icon_BenefitsThumbsUp_1500x1500

Stærke SPN skruekomprimatorer presser årligt 2500 tons pap

Produktionsanlægget hos Frontpac kører i døgndrift. De producerer emballager i bølgepap som f.eks. vinkartoner med tryk på kartonen, gaveæsker og mange andre specielle emballager, som deres kunder efterspørger. En drift, der ikke må gå i stå på grund af ophobning af det papaffald, der løbende skabes under produktionen.

Under udstansningen af emballagerne er der meget fraklip og stanserester, som lander direkte på et rullebånd, mens store paprester ender i små vippecontainere, der ligeledes tømmes ned på transportbåndet. Desuden bliver mindre paprester blæst via et hul i taget gennem et rørsystem, og således ledt væk til den videre behandling i affaldshåndteringen.

I alt genereres der 2500 tons papaffald om året, og en pålidelig affaldshåndtering er derfor yderst vigtig. Stabil og stærk komprimering er netop hvad de 2 SPN skruekomprimatorer fra BramidanPresto kan tilbyde.

Færre tømninger - udgifterne reduceret med 87%

Skruekomprimatorerne står ved siden af hinanden udenfor emballagefabrikken. Ovenpå er der monteret et transportbånd, som skiftevis veksler mellem komprimatorerne og fordeler affaldsmaterialet, der kontinuerligt sendes ud til komprimering. Med så store volumen af papaffald, er det nødvendigt med 2 maskiner til opsamling og bortskaffelse. Så når den ene komprimator er fuld, skal den anden fortsætte, ellers stopper produktionen i fabrikken.

Skruen neddeler materialet og trækker det ind i containeren til videre komprimering. Den tilvalgte papopriver, som er monteret som ekstraudstyr, øger tømningsvægten. Begge dele sikrer en absolut kompakt og stor last inde i containeren, der udvendig er forstærket med ribber til at modstå trykket.

Samtidig med de 7-9 tons, som containerdelen af komprimatoren kan klare, har dette betydet langt færre tømninger. Endda i en størrelsesorden, der svarer til en reduktion i udgifterne til afhentninger og tømninger af affaldsselskabet med 87%. En bonus til den driftssikkerhed, som for FrontPac var det altafgørende.

Vippecontainer hos FrontPac med papaffald

Vi passer på miljøet med kraftig reduktion i CO2 udledningen

Miljøet er også en vinder i denne sag, da færre transporter på landevejen af lastbiler med containere, der skal hentes og bringes, har en stor effekt i CO2-regnskabet.

Denne meget store reduktion i transporter kan delvist tilskrives det BRA-IN Link modul, som er tilsluttet de to skruekomprimatorer. Dette er en del af det online overvågningssystem BRA-IN, Bramidan Intelligence, som blev tilbudt sammen med affaldsløsningen.

Det muliggør en optimering, idet brugeren kan følge maskinerne i realtid, produktionsoptimere og maksimere lastvægten ved at få presset så meget papaffald som muligt ind i containeren før afhentning.

2 skruekomprimatorer fra Bramidan placeret foran Frontpac fabriksbygning

Frontpac har således overblikket og kan følge maskinernes drift hele tiden. En automatisk fuldmelding til affaldsselskabet sikrer gnidningsfri tømning og drift, hvilket er afgørende med 50-60 tons papaffald om ugen, der svarer til ca. 8 tømninger.

Hurtig installation af kundetilpasset løsning

Da det er dyrt for virksomheden, hver time produktionen af emballager står stille, var man hos FrontPac begejstrede for den hurtige installation af de to nye skruekomprimatorer. Servicefolkene fra BramidanPresto fik endda kun 3 dage stillet til rådighed til deres arbejde. På trods af den specielle kundetilpassede løsning lykkedes det med skarp koordinering at få såvel skruekomprimatorer og transportbånd klar til drift indenfor tidsrammen.

Efterfølgende er der aftalt 4 årlige servicecheck. Det er vigtigt, at der kommer en servicetekniker fra BramidanPresto forbi og kontrollerer, at skruekomprimatorerne fungerer, som de skal. Det giver FrontPack den tryghed, de har brug for. Når der kommer så stor volumen igennem anlægget som 2.500 tons bølgepap og paprester på årsbasis, er de kvartalsvise servicecheck og vedligeholdelse en nødvendighed.

For os er det ekstrem vigtigt, at vi kan stole på den affaldsløsning, vi har, så vores produktion kan køre kontinuerligt 24-7. At vi samtidig sparer omkostninger pga færre container tømninger, er naturligvis en bonus, vi gerne tager med.”

— Madsxxx Madsenxxxx, produktionschefxxxxx, FrontPac

Fakta om:

FrontPac

FrontPac er en svensk emballagefabrikant, som har 40 års erfaring i offsettrykt lamineret bølgepap og er Skandinaviens førende producent indenfor sit felt. Produktionen omfatter hele processen lige fra papir på rulle og eget offsettryk til færdige emballager. En medarbejderstab af bla. kreative designere, lydhøre sælgere og dygtige folk i logistik og produktion hjælper kunderne med mange typer emballageløsninger. Det er kunder lige fra små virksomhedsejere til flere kendte mærkevare virksomheder inden for feks. vin og vodka, bilindustrien, kosmetik og legetøj. De leverer emballager til 22 lande, og eksporten udgør 47%.

Fakta om:

FrontPac

FrontPac er en svensk emballagefabrikant, som har 40 års erfaring i offsettrykt lamineret bølgepap og er Skandinaviens førende producent indenfor sit felt. Produktionen omfatter hele processen lige fra papir på rulle og eget offsettryk til færdige emballager. En medarbejderstab af bla. kreative designere, lydhøre sælgere og dygtige folk i logistik og produktion hjælper kunderne med mange typer emballageløsninger. Det er kunder lige fra små virksomhedsejere til flere kendte mærkevare virksomheder inden for feks. vin og vodka, bilindustrien, kosmetik og legetøj. De leverer emballager til 22 lande, og eksporten udgør 47%.

Lad os også hjælpe din virksomhed
med at optimere affaldshåndteringen.

 

 

Find en konsulent i dit område

Tag et kig på kortet og find den konsulent, der kører i dit område. Ring eller skriv, så vil du hurtigst muligt blive kontaktet.

file_download Download kort med postnumre

Danmarkskort inddelt i salgsdistrikter

Udfyld og send formularen. Vi kontakter dig snarest.

keyboard_arrow_up